mandag den 11. juli 2016

Så kom resten af flokken

Lørdag ankom familien Kirk Lund endelig til Miami. 
Desværre blev velkomsten lidt anderledes end ventet, da deres kufferter ikke var med flyet, og derfor måtte direkte ud for at shoppe de basale fornødenheder som tandbørste, shorts, klipklappere og bikini!

Heldigvis var det USA, de var kommet til!!! Her har de alt-og man kan få det HELE døgnet. Så vi tog på fælles ekskursion til Wal-Mart, og shoppede igennem. 

Dagen efter skulle vi på sightseeing med Miami Pirate Duck Tours. Så i halvanden time så vi byen, mens vi sang, råbte, klappede og fjollede. Det lyder plat, men var helt vildt sjovt. Og samtidig lærte vi en masse om
Byens spændende historie-bla. at det er en af de eneste byer, der er grundlagt af en kvinde!

Vores amfibiekøretøj, som vi oplevede byen fra, til vands and til lands:

 

 

 


 

Miami skyline


 
 

Idag skiftede vi så storbyen ud med Everglades nationalpark. Her skulle vi have set en masse alligatorer, men da det både er ekstremt varmt og alligatorerne også ligger på æg i denne måned, fik vi kun spottet en enkelt, der gemte sig godt i vandet. 

Men vi lærte en masse om parken of dens forskellige økosystemer, og vi fik en fantastisk udsigt over de store vidder fra et højt udsigtstårn:

 

 


På vejen hjem skulle vi naturligvis på diner, hvor Joel valgte en lækker is med ahorn-sirup og bacon.....ja, I læste rigtig; bacon!!!

 

En glad mand:

 

I morgen kører vi videre til Orlando - men dén historie får I en anden gang. 😀

Ingen kommentarer:

Send en kommentar